Sådan laver man de bedste ultralydsbilleder

Teknologien bag ultralydsscanninger er de seneste år blevet kraftigt forbedret. Fra man tidligere havde grynede og slørede billeder, har man i dag langt bedre udstyr, som kan lave meget bedre og skarpere billeder end tidligere.

Ligesom man tidligere kun arbejde i det todimensionelle 2D, kan man i dag lave ultralyd i både 3D og 4D. Der er også kommet farver på billederne, så det ikke længere kun er sort/hvid. Og det sidste nye er HD-live teknologien. En teknologi hvor man simulerer en bevægelig lyskilde på barnet, så billederne virker endnu mere naturlige end ved standard 3D og 4D scanning.

I det offentlige tilbydes den gravide ifølge sundhedsstyrelsens anbefalinger to scanninger af babyen i løbet af hele den 40 uger lange graviditet. Behovene for graviditetsscanninger for den gravide kan være mange, og graviditetsscanninger i private scanningsklinikker er kommet for at blive og er meget efterspurgt.

De kommende forældre har til en start brug for sikkerhed for, om der er et foster eller måske flere og at graviditeten ligger inde i livmoderen. De har behov for at se fosterhjertet blinke og følge fosterets trivsel.

En tidlig scanning som laves fra sjette graviditetsuge, vil på dette tidspunkt vise et foster, som er ganske få millimeter stort, eller hvad der svarer til en birkes. Det er helt vildt, hvordan ultralydsmaskiner i dag kan lave så detaljeret et billede af et lille foster, der ligger flere centimeter inde i maven på den gravide.

Dernæst har de brug for at kende barnets køn, er det en dreng eller en pige? Dette kan se fra fulde 14 graviditetsuger.

Senere kommer behovet for at se at barnet lever og trives og få målt, hvad det vejer nu.

Når barnet har fået lidt sul på kroppen og små runde æblekinderne, har det også fået sine personlig træk, så vil forældrene gerne se barnet i 3D.

Alle disse typer scanninger kræver et godt udstyr. Her har den teknologiske udvikling virkelig været med os. De nyeste og bedste maskiner på markedet i dag, har nærmest ubegrænsede muligheder med lyssætning og billedoptimering. Kvaliteten af gode billeder er vigtige både til undersøgelser og diagnosticering på hospitalerne men også til brug i private klinikker.

Hvad er ultralydsscanning?

Ultralyd er en lyd med en frekvens langt højere end 20.000 Hz. Det er så høj en frekvens, at det menneskelig øre ikke kan opfange den. Mennesket kan opfange lydbølger der ligger mellem 20 og 20.000 Hz. Mest følsom er hørelsen omkring 1000-4000 Hz. En almindelig samtale føres ved omkring 200-5000 Hz.

Ultralyd anvendes i sundhedssystemet til forskellige undersøgelser og diagnosticering.

Når det anvendes til graviditetsscanninger kan altså hverken den gravide, det ufødte barn eller andre i rummet høre ultralyden eller mærke for den sags skyld.

Ultralyd er heller ikke farligt. Det er ikke stråler, det er lydbølger. Ultralyd har været anvendt til graviditetsscanninger i Danmark siden 1960-erne og lige så længe har der været forsket i om det kan have nogen skadelig virkning på foster eller den gravide. Ingen videnskabelige studier har kunnet påvise negativ påvirkninger.

Hvordan dannes ultralydsbilledet?

Ultralyden sendes ud fra ultralydshovedet, der føres hen over maven. Lydbølgerne sendes nu ind mod fosteret, hvorved der opstår et ekko, som kastes tilbage og opfanges af lydhovedet. Dette ekko omsættes til detaljerede billeder af foster og livmoder, som analyseres og kan ses på en skærm.

Når ultralydsbølgen møder væv, kastes den tilbage. Rammer ultralyden et hårdt væv, eksempelvis en knogle, sendes lydbølgen tilbage med høj hastighed og billedet på skærmen vil være ekkorig og tegne hvidt på billedet. Rammer ultralydsbølgen et mere blødt væv, eksempelvis leveren, bliver lydbølgen sendt tilbage lidt langsommere og billedet mere mørkt. Hvis lyden møder væske, urin, blod eller fostervand, vil lyden fortsætte og ikke sendes tilbage, hvorfor billedet bliver sort på skærmen. På den måde tegner ultralydbilledet sig.

2D er den enkle og traditionelle måde at kigge ind i kroppen på. Ved en 2D scanning sendes lydbølgerne lodret ned og ekkoet sendes lodret tilbage igen. På denne måde dannes både tværsnit og længdesnit billeder. Billedet man ser, er altså ligesom en skive på tværs eller på langs af fx hovedet eller kroppen.

Mange undersøgelser giver bedre resultater ved brug af 2D, som  er fortsat førstehånds valget til undersøgelses brug.

Ved 3D scanning  kan man se flere dimensioner samtidig. Her er det ikke længere kun en snitflade, her samles mange snit ved hjælp af en teknologisk databehandling af billederne, så man kommer hele vejen rundt og billedet bliver genkendeligt. Resultatet bliver flotte billeder af fx barnets ansigt.

3D er et stillbillede og 4D er som en film, dvs. 4D er 3D billeder over tid.

4D scanning giver altså bevægelse. Her kommer tiden med så billedet bliver levende og det vil være muligt at se hvis barnet måske blinker, sutter, drikker eller vinker.

Begrænsninger ved ultralydsundersøgelser

Det er af stor betydning for billedkvaliteten, at der er fostervand foran den del af fosteret, der er fokus på. Hvis der er nedsat mængde fostervand eller fosteret ligger tæt op ad livmodervæggen eller kvinden har en høj BMI kan det være vanskeligt at lave gode og skarpe billeder på trods af teknologien og ultralyds maskinerne fantastiske muligheder.


Skriv et svar