Guide: Nem og gratis billedredigering

Alle kan lære at redigere billeder, så de ser mere professionelle ud. Se guiden her.

Uanset, om du ejer en smartphone, et spejlreflekskamera, et digitalkamera eller noget helt fjerde, har du mulighed for at øge kvaliteten på dine billeder – nemt og gratis. Det handler om at kende til de rigtige værktøjer og så at prøve sig lidt frem.

Gratis redigeringsværktøjer

Det behøver ikke at koste noget at få billeder, der nærmest ser professionelle ud. Øver du dig nok, vil du med tiden få rigtig gode billeder. Nedenstående fire programmer er helt gratis at hente og benytte, så det er bare om at komme i gang.

Windows 10 – Billeder
Windows 10 har indbygget billedredigeringsprogrammet Billeder, der er gratis at bruge og som kan bruges til grundlæggende billedredigering. Programmet har også en række filtre at vælge imellem.

Google Fotos

Også Google er kommet med på bølgen af billedredigeringsprogrammer. Her kan du både gemme dine billeder i skyen direkte fra din mobil eller computer, og du kan redigere billederne med simple funktioner – helt gratis.

Paint.net

Her er et gratis alternativ til Adobe. Paint.net har mange af de samme funktioner og tillader billedredigering på et højere niveau end de ovenstående programmer.

Gimp

Gimp er endnu et alternativ til Adobe Photoshop, og det er med dette gratis program, at du oplever flest muligheder inden for gratis billedredigering. Det tager dog også lidt tid at sætte sig ind i programmet.

Hvad er formålet med billedet?

Hvordan, billedet skal redigeres, afhænger af, hvad du skal bruge billedet til. Skal det på de sociale medier, eller skal det hjem at hænge i din farmor stue? Billeder på sociale medier har en tendens til at få et ekstra nøk på lys, farve og struktur, mens de billeder, der skal bruges fysisk, bør være mere afdæmpede og naturlige.

Billedredigering Instagram

Instagram består i høj grad af billedredigering. Den nemme løsning er at smide et filter på, men det bedste resultat fås ved selv at skrue på de forskellige parametre inden for lys, farvemætning, struktur, kontrast, varme, mv. Prøv dig frem.

Få gratis professionel fotografering

Er der tale om bryllupsbilleder, jubilæumsbilleder, konfirmationsbilleder eller billeder i en anden særlig anledning, er det ærgerligt at begynde at eksperimentere med billedredigering, da resultatet ikke nødvendigvis bliver godt de første mange gange, og det er ikke muligt at tage billederne om.

Brug i stedet en gratis fotograf, hvor du kun betaler for de billeder, du vælger at købe. Fotografen og hans tid er gratis.


Skriv et svar